OmJeg underviser i dansk på Rysensteen Gymnasium og er fra 2017-2020 med i rammeforsøget med prøver i innovative kompetencer med min u-klasse.
Jeg har undervist i innovation i mange år, men kun i isolerede forløb. Med min deltagelse i dette rammeforsøg vil jeg arbejde mere målrettet med innovation i stort set alle mine danskfaglige forløb. Denne underside indeholder dels en blog med mine erfaringer, men jeg har også lagt hele forløb ind, som man kan hente inspiration i. |
Blog om erfaringer
Vinter 2019 - erfaringer med dokumentarfilmsforløb
Endelig har eleverne afleveret deres dokumentarfilm. Selve forløbet blev afviklet før jul, og som afslutning på forløbet skal eleverne deres egen film. Med denne klasse har jeg været så 'storsindet' at lægge moduler ind til klipning behandling af filmen på et storyboard fordi for optagelser og modul til klipning efter optagelserne. Men alligevel er det først nu, jeg får filmene. Halvanden måned senere. Eleverne skulle have ordentlig tid til at få lavet nogle film. Men
Det har fået mig til at tænke over, om jeg fremadrettet nok bør lade det produktive/kreative køre sideløbende med den teoretiske og analytiske del af dokumentarfilmsforløbet, så det kreative i langt højere grad bliver en integreret del af forløbet. Eleverne skal tidligt i forløbet - nok allerede efter 2. modul - allerede bestemme sig for et motiv/tema med deres film. Når vi arbejder med dokumentarfilmstyperne skal de netop også her overveje, hvilke muligheder de forskellige dokumentartyper giver deres egen produktion. Og i den analytiske del af forløbet, hvor vi arbejder analytisk med dokumentarfilmene, skal de også her have tid til at brainstorme på storyboard og arbejde med klipning som en del af hele forløbet.
Selve optagelserne skal eleverne selv finde sig tid til at lave. Og det kræver, at eleverne sætter sig ned og laver et grundigt forarbejde med storyboard i undervisningen og sammenligner kalendere for at finde datoer for aftener/eftermiddage, hvor der kan filmes.
Som baggrund for målrettet optagelser er det min erfaring, at eleverne er nødt til have lavet et storyboard og blive introduceret til dækbilleder på forhånd. Filmene bliver typisk 3-5 minutter. Længere skal de ikke være, og de skal i filmene vise nogle reflekterede valg om forholdet mellem anvendelse af filmiske virkemidler og deres påstand om verden.
Jeg glæder mig til at se mine elevers film - og i modulet med fremvisning får vi rig mulighed for at repetere vores dokumentarfilmsteori. Det er heller ikke så ringe rent didaktisk.
Opdateret 18. februar 2018
Endelig har eleverne afleveret deres dokumentarfilm. Selve forløbet blev afviklet før jul, og som afslutning på forløbet skal eleverne deres egen film. Med denne klasse har jeg været så 'storsindet' at lægge moduler ind til klipning behandling af filmen på et storyboard fordi for optagelser og modul til klipning efter optagelserne. Men alligevel er det først nu, jeg får filmene. Halvanden måned senere. Eleverne skulle have ordentlig tid til at få lavet nogle film. Men
Det har fået mig til at tænke over, om jeg fremadrettet nok bør lade det produktive/kreative køre sideløbende med den teoretiske og analytiske del af dokumentarfilmsforløbet, så det kreative i langt højere grad bliver en integreret del af forløbet. Eleverne skal tidligt i forløbet - nok allerede efter 2. modul - allerede bestemme sig for et motiv/tema med deres film. Når vi arbejder med dokumentarfilmstyperne skal de netop også her overveje, hvilke muligheder de forskellige dokumentartyper giver deres egen produktion. Og i den analytiske del af forløbet, hvor vi arbejder analytisk med dokumentarfilmene, skal de også her have tid til at brainstorme på storyboard og arbejde med klipning som en del af hele forløbet.
Selve optagelserne skal eleverne selv finde sig tid til at lave. Og det kræver, at eleverne sætter sig ned og laver et grundigt forarbejde med storyboard i undervisningen og sammenligner kalendere for at finde datoer for aftener/eftermiddage, hvor der kan filmes.
Som baggrund for målrettet optagelser er det min erfaring, at eleverne er nødt til have lavet et storyboard og blive introduceret til dækbilleder på forhånd. Filmene bliver typisk 3-5 minutter. Længere skal de ikke være, og de skal i filmene vise nogle reflekterede valg om forholdet mellem anvendelse af filmiske virkemidler og deres påstand om verden.
Jeg glæder mig til at se mine elevers film - og i modulet med fremvisning får vi rig mulighed for at repetere vores dokumentarfilmsteori. Det er heller ikke så ringe rent didaktisk.
Opdateret 18. februar 2018
Sommerferien 2018 og tanker om litteraturhistorie i innovation
1.u har efter grundforløbet være igennem et enkelt innovativt forløb om journalistik på nettet og særligt fiktionaliserede nyheder (fake news) og har udviklet løsninger på, hvordan man kan forhindre fake news.
Efter at have afsluttet mine 3.g, som fik vist, at de havde de lange linjer i litteraturhistorien til sig og anvende dem - også til andet end litterære tekster, har jeg grublet over, hvordan jeg finder bedre plads til litteraturhistorien i de innovative forløb. For det har for mig været svært at gennemskue, hvordan jeg med et gennemført fokus på innovation kan finde plads til litteraturen og litteraturhistorien, så den bliver vedkommende for eleverne og for deres produkter og løsninger. Min frygt er, at ingen eksamensprojekter vil have et litteraturhistorisk omdrejningspunkt.
Med den nye læreplan lægger op til, at man skal tænke sprog, litteratur og medier mere sammen. Litteraturhistorien kan pege på nogle udviklinger i bevidsthedshistorien, som eleverne kan drage nytte af i sin forståelse og udredning af problemer. Fake news kan således betragtes som et postmoderne opgør med oplysningstiden. Det er svært at forstå i 1.g, hvorfor jeg ikke havde den dimension med i forløbet (de havde hverken bekendtskab med oplysningstid eller det postmoderne), men det er sådanne perspektiver, der kan gøre litteraturhistorien vedkommende. Ikke bare for elevernes løsninger af problemer, men også for deres dannelse og forståelse af verden.
Så jeg vil fremadrettet forsøge at binde de enkelte forløb mere sammen, så der indgår litteratur, sprog og medier i dem alle. Men jeg vil også binde de enkelte forløb ind i den bevidsthedshistoriske fortælling, som litteraturhistorien er en del af. Den bliver derfor et lige så væsentlig et perspektiv i mine forløb, som genrekendskab og så videre. Så når jeg skal arbejde med reklamer efter sommerferie vil jeg dels læse litteratur, der omhandler reklamer og forbrugerisme (Otto Gelsted: Reklameskibet, Casper Eric Avatar), men også knytte det an til den bevidsthedshistoriske fortælling om behovet for at skabe sig en identitet gennem forbrug. Dette skal der tænkes mere over, så det skærpes.
Opdateret fredag 13. juli 2018
1.u har efter grundforløbet være igennem et enkelt innovativt forløb om journalistik på nettet og særligt fiktionaliserede nyheder (fake news) og har udviklet løsninger på, hvordan man kan forhindre fake news.
Efter at have afsluttet mine 3.g, som fik vist, at de havde de lange linjer i litteraturhistorien til sig og anvende dem - også til andet end litterære tekster, har jeg grublet over, hvordan jeg finder bedre plads til litteraturhistorien i de innovative forløb. For det har for mig været svært at gennemskue, hvordan jeg med et gennemført fokus på innovation kan finde plads til litteraturen og litteraturhistorien, så den bliver vedkommende for eleverne og for deres produkter og løsninger. Min frygt er, at ingen eksamensprojekter vil have et litteraturhistorisk omdrejningspunkt.
Med den nye læreplan lægger op til, at man skal tænke sprog, litteratur og medier mere sammen. Litteraturhistorien kan pege på nogle udviklinger i bevidsthedshistorien, som eleverne kan drage nytte af i sin forståelse og udredning af problemer. Fake news kan således betragtes som et postmoderne opgør med oplysningstiden. Det er svært at forstå i 1.g, hvorfor jeg ikke havde den dimension med i forløbet (de havde hverken bekendtskab med oplysningstid eller det postmoderne), men det er sådanne perspektiver, der kan gøre litteraturhistorien vedkommende. Ikke bare for elevernes løsninger af problemer, men også for deres dannelse og forståelse af verden.
Så jeg vil fremadrettet forsøge at binde de enkelte forløb mere sammen, så der indgår litteratur, sprog og medier i dem alle. Men jeg vil også binde de enkelte forløb ind i den bevidsthedshistoriske fortælling, som litteraturhistorien er en del af. Den bliver derfor et lige så væsentlig et perspektiv i mine forløb, som genrekendskab og så videre. Så når jeg skal arbejde med reklamer efter sommerferie vil jeg dels læse litteratur, der omhandler reklamer og forbrugerisme (Otto Gelsted: Reklameskibet, Casper Eric Avatar), men også knytte det an til den bevidsthedshistoriske fortælling om behovet for at skabe sig en identitet gennem forbrug. Dette skal der tænkes mere over, så det skærpes.
Opdateret fredag 13. juli 2018
1. innovationsforløb: 'fake news'Det første forløb er afsluttet. Fokus var på, hvad man kan stille op med fiktionaliserede nyheder ('fake news' i folkemunde). Det har vist sig svært for eleverne at omsætte deres faglige viden til praksis. Det var svært for eleverne at vise, hvordan deres løsning var danskfaglig, og de havde svært ved at vurdere den danskfagligt.
Hvad skyldes det? Og hvad skal jeg gøre anderledes? Det er tydeligt, at de i deres idéudvælgelse skal være langt mere danskfaglige. Jeg forsøgte mig med opponentgrupper, som skulle gå danskfagligt kritisk til værks på de idéer, grupperne havde valgt ud. Men det kritiske forstummede. Dette skal jeg have styrket: Man skal have fremlægge sin idé efter udvælgelsen, og opponentgruppen skal gå kritisk til værks ud fra danskfaglighed efter bedste "Løvens hule"-evne. De idéer, der ikke holder vand danskfagligt, skal ud. Danskfaget skal frem i løsningerne. Men problemet skyldes nok, at eleverne ikke har været tilstrækkelig bevidste om det danskfaglige. Hvor det danskfaglige træder ind, og hvad det danskfaglige skulle anvendes til. Her skal jeg som lærer være tydeligere i at forklare, hvordan vi arbejder danskfagligt; tekstanalyse, begrebsanvendelse til at finde mønstre i tekster. Men jeg skal også introducere flere værktøjer som Gallups modtagerkompas og generelt tænke mere i arbejdet med modtagere. |
|
Kilder:
InnovationManagment.se
http://www.innovationmanagement.se/2017/10/11/design-thinking-the-road-towards-innovation/
Københavns Universitet: Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen. - https://innovation.sites.ku.dk/metoder/
Kirsten M. Danielsen (red.): Metoder, en samling af koncepter, forløb og metoder fra Innovations- kraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden. 2012 - http://www.ffe-ye.dk/media/444437/Metoder-Innovationskraft-og-entreprenoerskab-paa-gymnasiet.pdf
InnovationManagment.se
http://www.innovationmanagement.se/2017/10/11/design-thinking-the-road-towards-innovation/
Københavns Universitet: Værktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen. - https://innovation.sites.ku.dk/metoder/
Kirsten M. Danielsen (red.): Metoder, en samling af koncepter, forløb og metoder fra Innovations- kraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden. 2012 - http://www.ffe-ye.dk/media/444437/Metoder-Innovationskraft-og-entreprenoerskab-paa-gymnasiet.pdf
Opdateret 5. juli 2018