INNOVATION I DANSK
  • Home
  • Løsningen - den kreative proces
  • Om og Blog

Løsningen - den kreative proces

Baggrunden for løsningen af problemet er en kreativ proces, hvor du bevæger dig igennem divergente og konvergente tankeprocesser. Den divergente tænkning skal åbne op for idéer, mens du med den konvergente tænkning skal fokuserer på at udarbejde et målrettet produkt. Begge tankeprocesser er vigtige for at nå i mål med et produkt, der kan løse problemet.
Billede

Kreative fase - den divergente proces

Her handler det om at få så mange idéer som muligt til at læse problemet. Som elev skal man besvare spørgsmålet "Hvordan kan vi... ?".

I denne fase gælder der særligt to væsentlige aspekter:
  • alle idéer er gode idéer
  • jo flere idéer jo bedre

Der er mange måder at lave åbne op for kreativiteten. Nogle øvelser går på at få åbne den kreative proces op i en mere generel forstand, mens andre har fokus på at få konkrete idéer til løsningen af det konkrete problem. Her er en beskrivelser af forskellige øvelser hentet fra Københavns Universitet
​gør en dårlig idé til en god idé
brainstorm
brainwriting
inspirationskort
gruppedynamisk brainstorme (confusion tolerance)
Billede
Billede

Konvergent tænkning - udvælge idé

Efter at have fået en masse idéer til løsningsforslag skal der nu sorteres i idéerne og udvælges nogle gode idéer.
I denne sortering tænkes der divergent. Her skal den danskfaglige viden, teori og metode ind. Hvilke idéer kan vi fra start vælge fra på baggrund af danskfaglig viden, teori og metode? Desuden skal du også overveje, hvordan løsningen bliver danskfaglig.

I udvælgelsen af idéer kan man anvende følgende værktøjer:
Kategorisering af idéer
SWOT-analyse

Divergent tænkning - udvikling af idé

Når du endelig har valgt en idé skal den nu udvikles og gøres bedre. Igen skal den divergente tænkning ind, så du får så mange perspektiver på som muligt. Både kreative idéer, men også at blive opmærksom på, hvilke udfordringer der ligger i realiseringen af produktet, som du skal tage højde for i din løsning. Igen skal din danskfaglige viden, teori og metode være en vigtig aktør i din udvikling af idéen.

​Mindmap
Økosystem til at danne overblik over muligheder og begrænsninger, som man skal være opmærksom på ved løsningen.
Billede
Billede

Konvergent tænkning - realistisk produktion

Dette er den ærgerlige, men også forløsende fase. Af alle de idéer, der har været på bordet, af alle de idéer, der har været vendt og drejet, skal der nu sorteres og vælges. Dit produkt skal være en virkeliggørelse af den idé, der er den bedste løsning på problemet, men også en realistisk løsning: Den skal kunne realiseres med de kompetencer, du besidder, og i den verden, du befinder dig i. Her kan det være, at man skal gå på kompromisse; "kill your darlings". Det er vigtigt, at man også lægger sig en realistisk plan og deler sin produktionsfase op i mindre dele: Hvornår skal jeg gøre hvad? Hvem skal jeg bruge, hvornår skal jeg kontakte dem? Her kan et værktøj til at styre sin produktionsfase være godt at anvende.



​Opdateret 5. juli 2018
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Home
  • Løsningen - den kreative proces
  • Om og Blog