INNOVATION I DANSK
  • Home
  • Løsningen - den kreative proces
  • Om og Blog

Innovation med
dansk i stx

Overordnet om innovation i dansk

Innovationsforløb i dansk handler ikke om at få kreative idéer og producere nyskabende produkter. Fokus ligger på at få anvendt danskfagets faglige mål i udformning af problemet, den kreative proces og det problemløsende produkt. Innovation er en anden måde at få fagligheden i spil på, hvor fagligheden er fundamentet for det, vi gør. Danskfaget skal derfor skinne igennem - og det viser du i en refleksion over din proces.

Innovationen kan deles op i tre elementer, som alle kan indeholde noget danskfagligt:
Problemet                                            

Løsningen                                            


Vurderingen af løsningen                         
   
 
Picture

Problemet

Beskriv problemet ud fra danskfaglig viden eller danskfaglig teori og/eller metode. Men det kan også være en litterær tekst, der rejser et problem. Eller at litteraturhistorien kan pege på en udvikling i bevidsthedshistorien, som er rammen for problemet.

Det er vigtigt, at få så stor en viden om problemet som muligt, fordi din forståelse af problemet vil gøre din løsning mere effektiv. Så brug god tid på at få udfoldet og forklaret problemet. Prøv eventuel en øvelse med at stille fem spørgsmål.

​Et eksempel på et problem kan være fake news. Beskriv problemet ud fra et danskfagligt perspektiv. Hvilke genre- eller sproglige karakteristika kendetegner fake news? Hvilken bevidsthedshistorisk viden om det postmoderne kan du trække på?

Løsningen

​Den kreative proces er koncentreret omkring at udarbejde et konkret produkt, der er et løsningsforslag på det problem, du har skitseret. Produktet skal ikke 'bare' være en løsning af problemet, men være en løsning, der er gennemsyret af danskfaglig viden og metode.

Du skal vise refleksioner over, hvordan du med danskfagets viden, teori og metode har udvalgt og udviklet dit løsningsforslag. Desuden skal du også reflektere over, hvorfor dit produkt tager sig ud, som det gør. Dit analytiske og metodiske arbejde skal i gang, så du kan vise, hvordan løsningen er skruet sammen danskfagligt.

Har du eksempelvis lavet en webdokumentar, skal du vise alle dine visuelle, kompositoriske og sproglige valg, du har foretaget i din produktion. Men du skal også vise, hvordan du gennem danskfaget teori og metode har udvalgt og udviklet webdokumentaren som løsningsforslag.
Billede
Læs mere
 
 
Billede

Vurdering af løsningen​

Endelig skal løsningen vurderes. Hvor realiserbar er løsningen og hvilke konsekvenser kan løsningen have? Igen skal din danskfaglige viden, teori og metode i spil. Det kunne være refleksioner over modtagergruppen, valg af medie. Det kan også være hensigtsmæssigt at lave en SWOT-analyse for at vurdere realiserbarheden og mulige konsekvenser. Men husk at anvend danskfaget som fundament for din SWOTanalyse.:
  • Hvilke styrker indeholder selve løsningen?
  • Hvilke svagheder inderholder selve løsningen?
  • Hvilke muligheder uden for produktet gavner løsningen?
  • Hvilke risici og fare uden for produktet truer løsningen?

Refleksion over processen

Endelig skal du reflektere over din proces. Det er en refleksion over, hvad du har taget med fra tidligere innovative processer, men også refleksioner over de arbejdsmetoder, du har anvendt i den kreative proces, og hvordan de har været med til at udvikle dit løsningsforslag. Desuden skal refleksionen vise, hvilke faglige valg du har truffet: Hvilken faglig viden har været i spil? Hvilke faglige teorier og metoder har du anvendt i din proces?
Billede



​Opdateret 5. juli 2018
Powered by Create your own unique website with customizable templates.
  • Home
  • Løsningen - den kreative proces
  • Om og Blog